Styrelsen for Patientsikkerhed

Sundhedsfagligt tilsyn

Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglig virksomhed på sundhedsområdet. Tilsynet omfatter alle offentlige og private institutioner, virksomheder og behandlingssteder, hvor autoriserede sundhedspersoner – eller personer, der handler på deres ansvar – udfører sundhedsfaglig behandling.

Styrelsen for Patientsikkerhed udfører risikobaserede tilsyn.
Det betyder, at de udvælger temaer og målepunkter ud fra en vurdering af, hvor der kan være risiko for patientsikkerheden, ligesom de tager hensyn til behandling af særligt svage og sårbare grupper. De udvælger behandlingssteder til tilsyn på baggrund af en stikprøve inden for identificerede risikoområder.

Formålet med deres tilsyn er at vurdere patientsikkerheden på behandlingsstedet og at sikre læring hos sundhedspersonalet.