dagligdagen

Det handler om at skabe en tryg og stabil hverdag

AFMÅLT ANSVAR I DAGLIGDAGEN

I dagligdagen på Borgmesterbakken afstemmer vi vores pædagogiske handlinger efter det enkelte barns/den unges alder og udvikling. Nogle børn/unge har tidligere fået eller påtaget sig for meget ansvar, mens andre skal øve sig i at håndtere mere.

INDDRAGELSE I DAGLIGE GØREMÅL

Vi arbejder målrettet på at skabe en så almindelig dagligdag som muligt for barnet/den unge. Dette sker igennem hverdagens oplevelser omkring det at lave mad, gøre rent, vaske tøj og købe ind. Det huslige arbejde er et vigtigt element i det pædagogiske arbejde i forhold til at skabe en familielignende ramme omkring barnet/den unge. På Borgmesterbakken er begrebet `hjemlighed´ nøgleordet.

EN GOD RYTME

På Borgmesterbakken skaber vi rammerne for en god og stabil rytme i hverdagen. Således kan barnet/den unge koncentrere sig om at passe sin skolegang, gå til fritidsinteresser, have kammerater, samt have et positivt og udviklende samvær med pædagogerne og de andre børn og unge

INDDRAGELSE OG KONTAKT TIL FAMILIE OG NETVÆRK

Barnets/den unges familie bliver inddraget så meget som muligt. Dette sker eksempelvis ved at deltage i spisning, tøjvask, hjælpe med oprydning på barnets/den unges værelse eller lektiehjælp. Inddragelsen kommer også til udtryk ved at give familien medindflydelse i skoleanliggender, og når det drejer sig om for eksempel tøjindkøb og frisørbesøg. Vi afholder netværksmøder, hvor familien deltager, og vi hjælper til, at der er en positiv kontakt mellem barnet/den unge og familien. Vi søger desuden at bevare kontakten til nærmiljøet herunder i form af fritidsaktiviteter.

TURE UD AF HUSET

Vi arrangerer mange ture ud af huset som eksempelvis ture til stranden, biografen, teater, fodboldkampe og museer. Både for at give barnet/den unge nogle gode oplevelser sammen med andre og for at øge barnet/den unges sociale kompetencer

OMSORG OG ANERKENDELSE

En stor del af det pædagogiske arbejde består i at udvise anerkendelse og yde omsorg for det anbragte barn/den unge. Det gør vi i høj grad med udgangspunkt i SUT-metoden, som er nærmere beskrevet under Metode.